Følgende symptomer kan skyldes, at du hyperventilerer:

• En klump i halsen
• Følelsesløshed
• Prikkende eller snurrende fornemmelser i fingre, tæer og ansigt
• Trykkende fornemmelse for brystet
• Uklart syn eller prikker for øjnene
• Krampelignende sammentrækninger i fingre og tæer
• Fugtige hænder

Hyperventilering starter oftest med at du helt uden at lægge mærke til det begynder at trække vejret hurtigere. Det kan være at du oplever let åndenød, som fører til at du begynder at trække vejret endnu hurtigere og dybere. Denne fase kan vare fra minutter til mange timer, det afhænger af, hvor meget du hyperventilerer.

De første symptomer vil typisk være prikkende fornemmelser i fingre, kinder, læber og øreflipper. Du kan senere blive svimmel og følelsen af at du er ved at besvime. Nogle oplever at de får svært ved at tale pga. følelsesløshed i mund og tunge.

Symptomerne er super ubehagelige og kan skræmme dig fra vid og sans. Det er derfor vigtigt at understrege, at hyperventilering er fuldstændig ufarligt.

Mange føler, at de ikke får luft nok ned i lungerne og bliver endnu mere angste. Og derfor kan du komme til at reagere på denne angst med endnu flere hurtige og dybe indåndinger.
Dette forstærker hyperventilationen og symptomerne forværres.

Hvad kan du gøre, når du hyperventilerer i forbindelse med angst?

• Lad din krop bruge den overskydende ilt. Din krop er jo så at sige klar til en stor energiudladning; kamp eller flugt. Lav derfor en fysisk øvelse i 4 – 5 minutter fx hoppe på stedet evt. på et ben, skift ben mellem hvert 20 hop
• Pust mere luft ud end du plejer. Forestil dig at du tømmer lungerne helt for luft -stop, tæl til 5 langsomt, før du trækker vejret langsomt ind – stop, tæl til 5 inden du igen puster ud og tømmer lungerne helt.

Hvordan undgår jeg at hyperventilere, når jeg bliver angst?

• Du kan arbejde kognitivt med de tanker du har, lige før hyperventileringen sætter ind og under hyperventileringen.
• Du kan lære at modvirke trangen at hyperventilere, men det kræver først og fremmest, at du er opmærksom på, at du hyperventilerer.
• Træn dig selv i at anvende et afslappet åndedræt, mens du forestiller dig situationer, som sædvanligvis fremkalder hyperventilering.

Indlægget Hyperventilerer du? blev først udgivet på Bryd Fri.

Den panikreaktion som overmander din krop i denne situation, er præcis den samme som ved et panikanfald:

Kroppen reagerer på at være i livsfare. Med andre ord er et panikanfald, at kroppen tror, at du er i livsfare, selvom du i virkeligheden er hjemme i din egen fredelige dagligstue – reaktionen er den samme!
​
Panikangst kan komme som et lyn fra en klar himmel og overmande dig fuldstændigt – det er den angstform, som giver de mest voldsomme fysiske reaktioner.
​
Når du oplever et panikanfald, sætter din krop i højeste alarmberedskab tilsyneladende helt uden grund. Det sker helt automatisk, og du har ingen kontrol over det. Du kan altså ikke vælge at holde op med at være bange: Kroppen reagerer automatisk. Der sker præcis det samme, som hvis du oplever at være i stor fare.
​
Et panikangstanfald er enormt ubehageligt, og at du ikke ved, hvad der sætter reaktionen i gang, kan gøre, at situationen føles endnu værre.

Fysiske symptomer under et anfald af panikangst

• Høj puls
• Rysten
• Åndenød
• Brystsmerter
• Kvalme
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse – følelse af at du er helt ved siden af dig selv.
• Kuldegysninger/hedeture
• Føleforstyrrelser om munden, fingrene og tæerne.
• Frygt for at miste selvkontrollen f.eks. at blive sindssyg eller gå amok.
• Intens dødsangst

Det er rædselsfuldt at opleve et panikanfald, men uanset hvor ubehageligt symptomerne føles, er det vigtigt at vide, at de ikke er farlige, og at de går over igen – ofte i løbet af få minutter.

​Panikanfald udløser forventningsangst

Det vil være naturligt, at du af al magt forsøger at undgå lignende panikanfald i fremtiden.

Men da du ikke ved præcist, hvorfor anfaldet opstår, er det en umulig opgave, og du ender måske i en situation, hvor du konstant bekymrer dig om, hvornår næste anfald kommer.

Måske holder du op med at gøre bestemte ting eller med at være i bestemte situationer af frygt for nye anfald.
​
Dette kan i høj grad skade din livskvalitet, og da panikanfald kan opstå overalt, hvor du færdes: i toget, i køen i supermarkedet, eller når du kører bil eller er på arbejde, så kan angsten for at opleve et nyt panikanfald indskrænke din verden alvorligt og blive omdrejningspunktet i din hverdag.

Panikanfald kan også opstå om natten, hvor du pludselig vågner og befinder dig midt i et anfald af panikangst.

Indlægget Hvordan føles panikangst? blev først udgivet på Bryd Fri.