Om Bryd Fri
På den her side vil jeg gerne give dig et indtryk af, hvem jeg er – jeg ved nemlig godt, hvor vigtigt det er, at man kan lide sin terapeut og tror på metoderne.
Hej, jeg hedder Line
Noget af det mest livsbekræftende for mig, er at følge dig, når du vinder kampene mod angsten slag for slag og kommer tættere på det liv, hvor dine drømme og forventninger får plads til at blomstre.

Jeg tror på…
At alle kan bryde fri
ALLE kan bryde fri af angst og OCD. For nogen tager det længere tid og kræver mere arbejde, men der er en vej ud for alle. Det handler for dig om at finde den behandlingsform, der passer bedst til dig.
Jeg tror ikke på…
At der findes et quickfix
Der findes ikke noget quick fix mod angst, men der findes en vej ud. Når du er nået dertil, hvor du er træt at være hæmmet og styret af angsten, og du er villig til at gøre det, det kræver at overmande den, så er du næsten i mål.
Evidensbaseret metode
I min klinik og mine kurser bruger jeg eksponering og responshindring som den bærende metode. Det gør jeg, fordi forskningen siger, at det er den mest effektive behandling for angst og OCD. Jeg har samlet lidt viden om metoden i et whitepaper, som du kan læse ved at trykke på knappen herunder. Jeg har også vedlagt en omfattende litteraturliste, hvis du har lyst til at dykke mere ned i emnet.