Som ung og studerende kæmpede hun med næb og kløer for at gøre ”det man skal”. Og hun kom også igennem det på trods af, at hendes krop havde meget svært ved følge med. Hun tog forskellig medicin og smertestillende i årevis, men så blev hun gravid.

Under graviditeten kunne hun ikke længere tage medicin. Og for første gang i mange år, begyndte hun at kunne mærke sig selv og kroppens signaler. Det gjorde, at alle symptomer blussede op, og hun blev sygemeldt med stress. Og efter endt barsel fik hun et mere skånsomt job med færre timer og mindre ansvar.

Stress eller sygdomsangst?

Da hun blev gravid med andet barn, blev det dog tydeligt for Helle, at stress ikke var årsagen til symptomerne. Hun blev mere og mere angst. Angst for at miste barnet. Angst for selv at få hjertestop, så børnene skulle vokse op uden en mor. I de sidste måneder af barslen turde hun faktisk næsten ikke bevæge sig af frygt for, at der skulle ske noget.

Gennem sit arbejde fik hun tildelt en psykolog, som hjalp hende med lange snakke. Det fungerede rigtig godt MENS sessionerne stod på, men mellem sessionerne overmandede angsten hende igen. Og når der var gået en uges tid, følte hun ikke, at hun kunne trække vejret normalt før næste session.

– Det blev for alvor tydeligt for mig, at jeg led af sygdomsangst under min anden graviditet. Jeg var så bange for at få hjertestop eller miste barnet, at jeg lå stille det meste af graviditeten. Jeg turde nærmest ikke bevæge mig.

Helle havde det sådan i flere år, men så faldt hun over en annonce for et gratis foredrag. Hvad skal der til for at bryde fri af sygdomsangst? hed det. Helle havde set den slags før, men det var lidt anderledes i og med, at det ikke lovede et liv uden angst. Man skal i stedet lære at leve MED angsten, for angst er en naturlig ting. Det kan ikke lade sig gøre at leve et liv 100% fri for angst.

Troede ikke på at forløbet ville virke

Efter at have set foredraget meldte Helle sig til et online forløb hos Line, og det har hun ikke fortrudt. På forløbet fik hun mulighed for at arbejde med sig selv på en helt ny måde. Onlineforløbet Bryd Fri af Sygdomsangst består af video, lydfiler og en arbejdsbog.  

– Helt ærligt så troede jeg ikke på, at det ville virke, men jeg blev blæst bagover af, hvad det kunne. Jeg havde forventet et PowerPoint og lidt snik-snak hist og her. Jeg blev overrasket over at se, at det hele var professionelt og lækkert.

– Det er meget anderledes end de andre terapiformer, jeg har prøvet. Line giver dig viden om mekanismerne bag angsten, så du forstår, hvad der sker i din krop. Og så giver hun redskaber, som du kan bruge for at leve med angsten. Og glemmer jeg noget, kan jeg bare se sessionerne igen eller læse i arbejdsbogen, som jeg fik i forløbet.

Friheden vendte tilbage

I dag styrer angsten ikke længere Helles hverdag. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men er noget, der er kommet løbende. Hun kan stadig få et dyk en gang imellem, men så bruger hun redskaberne og genser videoerne. Nogle gange kan hun høre Lines stemme for sig, der siger: “det er okay at du har det sådan. Fortsæt bare med at tømme opvaskeren stille og roligt”.  

Helle har gennem tiden prøvet flere forskellige behandlingsformer. Både et metakognitivt forløb, gruppeterapi og flere andre ting. Alt sammen har givet hende gode ting – og også mange af de samme ting, som Line gav hende. Problemet var dog, at de andre behandlingsformer spændte for bredt. De henvendte sig både til mennesker med angst, stress, PTSD osv. Så selvom det var godt, var det ikke i stand til at vende hendes angst.

– I forløbet med Line fik jeg det, jeg manglede. Jeg fik reelle facts, og kunne hurtigt begynde at genkende og bryde mine egne mønstre. Line er ikke sådan en, der hævder sig selv eller taler ned til dig. Hun fortæller, at det hedder amygdala og parasympatisk nervesystem. Line holder ikke på værktøjerne. Hun giver dem, så man kan hjælpe sig selv, og det gav mig en ægte følelse af, at hun gerne vil hjælpe.

At forløbet var online, var endnu et plus for Helle. Da angsten stadig styrede hendes liv, kunne hun ikke overskue at møde op et sted og ”være på”.

– Med Bryd Fri kunne jeg se videoerne, når børnene var lagt i seng. Nogle dage orkede jeg ikke at se en session, og så ventede jeg bare til en anden dag. Andre dage havde jeg masser af energi, og så så jeg tre sessioner på én gang.

Lider du også af sygdomsangst? Få hjælp her

Billedet er et modelfoto

Indlægget Helle Madsen led af sygdomsangst – i dag har hun det bedre blev først udgivet på Bryd Fri.

Når angsten popper op i vores liv og viser sine grimme kløer, så kan det have mange årsager. Som udgangspunkt er det helt normalt at føle angst, når vi står overfor udfordringer eller store omvæltninger i vores liv. Måske skal du til en vigtig eksamen, eller måske skal du flytte. Måske er en af dine nærmeste eller dig selv blevet ramt af sygdom.

Der kan være mange naturlige årsager til angst, så hvor går grænsen egentlig mellem naturlig og behandlingskrævende angst?

Det er faktisk et svært spørgsmål, da grænsen er meget flydende, men du kan prøve at se om du kan genkende dig selv i følgende udsagn:

• Du føler dig meget af tiden anspændt og bekymret.
• Angsten forhindrer dig i at engagere dig i vigtige ting f.eks. familielivet, arbejde eller skole.
• Du føler konstant at en del af dig er på vagt.
• Du er plaget af “angsttanker” eller “katastrofetanker” som du ved er urealistiske, men du ikke kan få til at forsvinde.
• Du undgår situationer eller aktiviteter på grund af angsten.
• Du har hele tiden følelsen af at katastrofen venter lige rundt om hjørnet.
• Du føler dig rastløs og har problemer med at koncentrere dig.
• Du oplever fysiske symptomer på angst f.eks. hjertebanken, urolig mave, muskelspænding, svedtendens, hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer.

Hvad skal du gøre, når du oplever symptomer på angst?

Første skridt på vejen er at blive bevidst om, at det faktisk er angst, der begrænser og generer dig i dit liv.

Det kan være en lang og svær proces at nå der til.

Angsten har det nemlig med at gribe fat i os på steder, hvor vi er særligt sårbare. Steder, hvor vi kan have alle mulige gode grunde til at passe ekstra på os selv.

Du kan prøve at tænke på noget i dit liv, som du måske har gjort engang, men som du nu er holdt op med at gøre. Læg mærke til, hvad det er du fortæller dig selv, når du skal forklare, hvorfor du er holdt op med at gøre lige netop det.

Forklaringer dækker nogle gange over angst

Her er en række eksempler på forklaringer, som ved nærmere eftersyn dækker over angst for situationen. Selvfølgelig er det ikke altid tilfældet, men nogle gange er det.

• En kvinde er holdt op med at køre på motorvej. Hun forklarer det over for sig selv med, at det er meget dejligere at køre på de små veje, hvor hun kan nyde turen i et roligere tempo.
• En mand undgår uformelle sammenhænge. Han forklarer det med, at han bare ikke bryder sig om smalltalk.
• En ung pige vælger at tage HF som fjernstudie. Hun forklarer det overfor sig selv med at det er meget nemmere og billigere i transport.
• En kvinde ønsker sig en kæreste, men trækker sig gentagne gange, når den anden part begynder at udvise interesse. Hun forklarer det med at det ikke føles rigtigt, og at det nok er fordi den eneste ene ikke er dukket op endnu.

Angsten kan komme snigende og gradvist tage magten over dit liv og dine valg. Nogle gange er angsten så snedig, at den smelter sammen med nogle af dine personlighedstræk eller vaner, og langsomt tager den styringen over dine valg og dit liv.

Heldigvis så kan du, når du forstår, at det er angst der begrænser dig, begynde at tage de skridt, der skal til for at vriste dig fri af angstens jerngreb og generobre kontrollen med dit liv.

Indlægget Symptomer på angst blev først udgivet på Bryd Fri.

Den panikreaktion som overmander din krop i denne situation, er præcis den samme som ved et panikanfald:

Kroppen reagerer på at være i livsfare. Med andre ord er et panikanfald, at kroppen tror, at du er i livsfare, selvom du i virkeligheden er hjemme i din egen fredelige dagligstue – reaktionen er den samme!
​
Panikangst kan komme som et lyn fra en klar himmel og overmande dig fuldstændigt – det er den angstform, som giver de mest voldsomme fysiske reaktioner.
​
Når du oplever et panikanfald, sætter din krop i højeste alarmberedskab tilsyneladende helt uden grund. Det sker helt automatisk, og du har ingen kontrol over det. Du kan altså ikke vælge at holde op med at være bange: Kroppen reagerer automatisk. Der sker præcis det samme, som hvis du oplever at være i stor fare.
​
Et panikangstanfald er enormt ubehageligt, og at du ikke ved, hvad der sætter reaktionen i gang, kan gøre, at situationen føles endnu værre.

Fysiske symptomer under et anfald af panikangst

• Høj puls
• Rysten
• Åndenød
• Brystsmerter
• Kvalme
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse – følelse af at du er helt ved siden af dig selv.
• Kuldegysninger/hedeture
• Føleforstyrrelser om munden, fingrene og tæerne.
• Frygt for at miste selvkontrollen f.eks. at blive sindssyg eller gå amok.
• Intens dødsangst

Det er rædselsfuldt at opleve et panikanfald, men uanset hvor ubehageligt symptomerne føles, er det vigtigt at vide, at de ikke er farlige, og at de går over igen – ofte i løbet af få minutter.

​Panikanfald udløser forventningsangst

Det vil være naturligt, at du af al magt forsøger at undgå lignende panikanfald i fremtiden.

Men da du ikke ved præcist, hvorfor anfaldet opstår, er det en umulig opgave, og du ender måske i en situation, hvor du konstant bekymrer dig om, hvornår næste anfald kommer.

Måske holder du op med at gøre bestemte ting eller med at være i bestemte situationer af frygt for nye anfald.
​
Dette kan i høj grad skade din livskvalitet, og da panikanfald kan opstå overalt, hvor du færdes: i toget, i køen i supermarkedet, eller når du kører bil eller er på arbejde, så kan angsten for at opleve et nyt panikanfald indskrænke din verden alvorligt og blive omdrejningspunktet i din hverdag.

Panikanfald kan også opstå om natten, hvor du pludselig vågner og befinder dig midt i et anfald af panikangst.

Indlægget Hvordan føles panikangst? blev først udgivet på Bryd Fri.