Hvem er jeg?

Jeg hedder Line Korsgaard, og jeg er kognitiv terapeut med specialviden indenfor angst og OCD. I min klinik møder jeg ofte mennesker, som udtrykker et behov for at kunne arbejde videre med deres angst og/eller OCD, når de kommer hjem fra terapi, og derfor har jeg udviklet Bliv stærkere, så du kan få hjælp hvor som helst og når som helst. 

Min store passion er at hjælpe dig til at blive stærkere end angsten. Det er så livsbekræftende at følge dig, når du vinder kampene mod angsten slag for slag og kommer tættere på det liv, hvor dine drømme og forventninger får plads til at blomstre.

Ikke et “quickfix”

Jeg ved, at der desværre ikke findes noget quick fix mod angst, men jeg ved også, at der findes en vej ud. Når du er nået dertil, hvor du er træt at være hæmmet og styret af angsten, og du er villig til at gøre det, det kræver at overmande den, så er du næsten i mål.

Mine metoder baserer sig på den nyeste forskning inden for angstbehandling.

Livet er for kort til at leve med angst eller OCD

Jeg håber for dig, som lider af angst, at du får hjælp og ikke lader dit liv forkrøble. Der er en vej ud. Gør det der skal til, så du kan opnå det i livet, du gerne vil. Når en dag livet rinder ud, så fortryder vi allermest de ting, vi ikke fik gjort.

Verden er derude, og den ligger åben for dig, tag nu og grib den.