Når du scroller igennem feedet på facebook eller et nyhedsmedie, så vil du fra naturens side have tendens til at blive tiltrukket af de mere voldsomme ord og overskrifter. Ord som død, sygdom, død og lignende vil ”poppe frem”, så du automatisk registrerer ordene før andre.

Vores hjernes fornemste opgave er at sørge for, at vi overlever. Så når bestemte ord bliver kategoriseret som vigtige inde i vores hjerner, er det fordi hjernen konstant er på udkig efter trusler, der kan bringe vores sikkerhed i fare. Vores hjerner scanner feedet lynhurtigt for at se, om der er opslag eller artikler, som indeholder voldsomme ord. Og finder den noget, der kan opfattes som en trussel, er den på vagt overfor det, hvilket gør, at du har tendens til at klikke på netop de opslag eller artikler.

Sensationsaviser som BT og Ekstra Bladet udnytter den her tendens til at få flere klik og dermed tjene flere penge på annoncer. Se blot følgende overskrifter, som jeg fandt, mens jeg skrev denne artikel:

Ord som ”syge”, ”chok”, ”blod” og ”alvorligt” er eksempler på ord, som sensationsaviserne bruger rigtig ofte. Ordene tiltrækker os – og dermed giver det flere klik, når journalisterne bruger netop de ord.

Facebooks algoritmer gør det samme

Det samme sker på facebook: når nogen skriver et opslag med voldsomme ord (eller billeder), så vil de opslag blive delt mere og mere, fordi facebooks algoritmer præsenterer os for de ting, som vi er mest interesserede i. Så den primitive del af vores hjerne er altså grunden til, at negative historier, fylder så meget i mediebilledet.

Jeg møder mange, som tror, at det er særligt for dem, at de bliver tiltrukket af de her ord, men det er altså et fællestræk ved os alle.

Det kan sammenlignes med dengang vi boede i naturen, hvor vores hjerner var på vagt overfor slanger og andre vilde dyr. Det er svært at forestille sig, at man ville kunne flytte opmærksomheden fra en slange, som var i nærheden af dig ude i naturen. Din hjerne ville rette fokus fuldt ud på slangen, så du er klar til at gøre, hvad der skal til for at overleve. Det er det samme, der sker i dag, når vi scroller rundt på nettet.

Den store forskel er blot, at her ikke er reel fare på færde, så det er muligt at modarbejde tendensen.

Modarbejd din hjerne og få flere positive nyheder

Hvis man er mere selektiv og lader være med at klikke på det, der umiddelbart virker mere tiltrækkende, kan du modarbejde tendensen. Leder du i stedet efter de positive nyheder og klikker på de opslag og artikler, der bringer glæde, vil du få vist mere positivt indhold og træne din hjerne til at se verden som et mere sikkert sted.

Dog skal du i den forbindelse være opmærksom på ikke at udvikle undgåelsesadfærd.

Mange med angst udvikler undgåelsesadfærd, som er, at du begynder at undgå de bestemte ord eller sætninger fuldstændigt, og det er heller ikke en smart strategi. For når du er opmærksom på at undgå bestemte ord, så fortæller du samtidig din hjerne, at disse ord er farlige, og så skruer hjernen op for alarmberedskabet, og du bliver endnu mere følsom overfor netop de ord.

Det kan være en svær balance, men det kan lade sig gøre at finde den. Det kræver for det første, at du bliver bevidst om, at algoritmerne giver dig mere af det, du klikker på og for det andet, at du giver plads til de følelser, der kommer, når du ser et af de ord, som skræmmer dig. Observer de følelser, der kommer, accepter at de er der – og gå videre i feedet.

Indlægget Derfor tiltrækkes du af voldsomme ord på nettet blev først udgivet på Bryd Fri.

Behandlingen for sygdomsangst er den samme, uanset om det handler om, at du er bange for at du selv eller dine nærmeste er syge. Dit fokus er et andet sted end hos dig selv, men det er nøjagtigt de samme mekanismer, der er i spil.

Hjernen har lavet en fejlkobling mellem eksempelvis et symptom (det kan også være mange andre ting) og fare. Og når angsten først har bidt sig fast, så er det normalt, at angsten breder sig ud, så du bliver overopmærksom på andre mennesker. Det kunne være dine familiemedlemmers vaner.

Det kan f.eks. være, at du mistolker dét, at din datter sover længe en dag som, at der er noget galt med hende, eller pludselig føler du, at din søn ser mere bleg ud, end han plejer.

Hjernen begynder at holde udkig efter det, som den har kategoriseret som farligt for at passe på dig. Det er dens vigtigste funktion at holde dig i live, så den gør som sådan ikke noget forkert ved at advare dig. Men fordi hjernen har lavet den her kobling mellem et symptom, et ord eller lignende og fare, så bliver du nu advaret på et tidspunkt, hvor der slet ikke ér reel fare på færde.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

^{Foto cottonbro fra Pexels}

Indlægget Er du bange for at dine nærmeste er syge? blev først udgivet på Bryd Fri.

Når du har sygdomsangst så vil angsten ofte kredser omkring noget bestemt fx bestemte symptomer eller en bestemt sygdom. Jeg kalder det at angsten har et tema. Temaet vil ofte veksle over tid.

Måske har du en periode, hvor du fokuserer på summen i dine ben, så afløses den af en periode hvor du bekymrer dig om din mave, så kommer en periode, hvor du synes at dine arme er svage osv. Det kan være at du frygter at du fejler noget bestemt fx mavekræft, sklerose eller en blodprop. Måske oplever du at symptomerne flytter sig alt efter, hvad du er opmærksom på.

I klinikken, så bruger jeg ofte billedet at du bliver fanget i gryden fx kræft-gryden, summer- mine-ben?-gryden osv.

Grunden til, at jeg bruger det her billede af en gryde, er, at når vi er opslugt af vores angst, så kan det godt være ligesom være fanget i en kæmpestor gryde.

Vi ser ikke andet end det, der er nede i gryden: Alle bekymringerne og symptomerne. Vi kan heller ikke se op over kanten, men vi bliver fraværende og ser verden igennem et filter, der er skabt ud fra vores bekymring om sygdom. ”Åh nej, hvad nu hvis, det er rigtigt, det jeg mærker”, ”Hvad gør jeg så?”, ”Mit liv er ødelagt”. Alting kommer til at handle om det tema, som vi frygter.

Sikkerhedsadfærd og tvangshandlinger

Når der er noget, vi frygter, så vil vi naturligvis forsøge at løse det, undgå det eller få det til at forsvinde. Og så sker der, det, at vi udvikler sikkerhedsadfærd eller tvangshandlinger i et forsøg på at løse problemet. Det kunne for eksempel være, at du går på nettet og googler. Eller måske går du til læge eller du spørger din partner: ”Tror du, at jeg fejler noget?”

I starten kan det være at du oplever, at det hjælper dig, og du falder kortvarigt til ro. Din hjerne laver en kobling mellem handlingen og den ro, du fandt. Når hjerne gør det, så vil du næste gang du rammes af tankerne eller angsten, få stærk trang til at gøre det samme. Altså udføre den samme handling igen.

Og så er det at du kan komme til at hænge fast: Du må google igen og igen.  Eller du må tage til lægen igen og igen. Eller du må spørge din partner igen og igen.

Problemet med det er, at handlingerne gør problemet større. Du bliver fanget i det angstforstærkende mønster. Og pludselig er du beskæftiget med bekymringerne og angsten mange timer hver dag.

Sagt på en anden måde, så bliver fanget i gryden – opslugt af tankerne, angsten og ubehaget.

Mit bedste råd: Udsæt handlingerne til senere

Når du opdager at du er fanget i gryden, så beslut, at du udskyder håndteringen af bekymringen til senere på dagen. 

Sig fx til dig selv: ”Jeg skal ikke google nu.”, ”Jeg venter med at tage stilling til om jeg skal ringe til lægen”, ”Jeg spørger ikke min partner, lige nu.”

Tillad at trangen er der, men udsæt handlingerne, så længe du kan. Fx til om eftermiddagen kl 16 eller til på mandag kl., 10.

Når du udsætter handlingerne og ikke reagerer umiddelbart på trangen, vil du samlet set komme til at bruge langt mindre tid på bekymringerne, og du vil opdage, at mange af dem vil forsvinde af sig selv igen. Det er ikke let og det tager tid at lære, men giv ikke op det vil lønne sig på den lange bane.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

Meld dig ind i min facebookgruppe om sygdomsangst eller læs om mit online forløb Bryd Fri af Sygdomsangst.

Foto: PhotoMIX Company fra Pexels

Indlægget Derfor googler mennesker med sygdomsangst og går til lægen igen og igen blev først udgivet på Bryd Fri.

Det medfører ofte, at man bliver overopmærksom på netop disse symptomer, altså man lægger hele tiden mærke til, hvordan hjertet “opfører sig”.

En af de vigtigste metoder til slippe af med dette overfokus er det, som hedder interoceptiv eksponering. Eksponering er det her med at udsætte sig selv for det, som man er angst for, og give en anden respons på det, end man plejer. I det her tilfælde foregår eksponeringen i kroppen, og derforkommer ordet interoceptiv ind i billedet.

Interoception er når vi registrerer en bestemt tilstand inde i os selv (i modsætning til exteroception, som er når vi registrerer tilstande i vores omverden.

Interoceptiv eksponering er altså eksponering i kroppen. Altså man eksponerer på selve de symptomer, som man mærker.

Træn din hjerne til ikke at være angst for hjertebanken

Når det f.eks. gælder hjertebanken, så kunne sådan en øvelse være, at du løber på stedet, så du får hjertebanken og sætter dig ned og bare er til stede med de følelser og tanker, der kommer. Og den øvelse gentager du igen og igen, fordi så vil din hjerne gradvist forstå, at hjertebanken ikke er farligt.

Angstcentret i hjernen har fået fejlindlært, at det er farligt, når hjertet begynder at slå hurtigt. Når først den kobling er lavet i hjernen, så er det naturligt, at man begynder at holde rigtig meget øje med sit hjerte. Og den medfølgende angst er derfor også helt naturlig. Og så har vi balladen, for når du bliver angst, slår hjertet hurtigere, og så hænger du fast i den her onde cirkel, hvor du trigger dig selv igen og igen.

Så derfor er det en rigtig god idé at træne sig til at være med de følelser, der kommer og vise hjernen, at det ikke er farligt. Du giver altså din hjerne en ny erfaring, som på et tidspunkt vil erstatte den gamle, hvis du træner nok.

Angsten kommer i bølger

Det kan hjælpe at se angsten som en bølge, når du begynder at træne:

Angsten starter med, at du bliver trigget og angsten stiger – nogle gange går det hurtigt og andre gange langsommere. I tilfælde hvor hjertet er involveret, går det ofte meget hurtigt. Men efter et stykke tid falder angsten ALTID igen. Det sker helt naturligt, og ofte hurtigere end vi tror. Tricket er derfor at være med de ubehagelige følelser til angsten naturligt daler igen.

Andre eksponeringsøvelser

Hvis det ikke trigger din angst at få pulsen op som beskrevet ovenfor, kan du lave nogle forskellige andre ting, for at se hvad det er, der trigger. Det vigtige er at gøre noget, der genskaber symptomet med vilje, så du kan træne på det. På den måde kan du hurtigere komme på den anden side af angsten.

Det virker sandsynligvis angstprovokerende og for nogen føles det helt umuligt at skulle træne det. Men sandheden er, at når først man kommer i gang og får skaleret ned til en overskuelig øvelse – og træner gang på gang – så kan man i rigtig mange tilfælde overraskende hurtigt ændre sit forhold til det specifikke symptom, som man frygter.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

Indlægget Angst for hjertebanken eller dobbeltslag blev først udgivet på Bryd Fri.

Som ung og studerende kæmpede hun med næb og kløer for at gøre ”det man skal”. Og hun kom også igennem det på trods af, at hendes krop havde meget svært ved følge med. Hun tog forskellig medicin og smertestillende i årevis, men så blev hun gravid.

Under graviditeten kunne hun ikke længere tage medicin. Og for første gang i mange år, begyndte hun at kunne mærke sig selv og kroppens signaler. Det gjorde, at alle symptomer blussede op, og hun blev sygemeldt med stress. Og efter endt barsel fik hun et mere skånsomt job med færre timer og mindre ansvar.

Stress eller sygdomsangst?

Da hun blev gravid med andet barn, blev det dog tydeligt for Helle, at stress ikke var årsagen til symptomerne. Hun blev mere og mere angst. Angst for at miste barnet. Angst for selv at få hjertestop, så børnene skulle vokse op uden en mor. I de sidste måneder af barslen turde hun faktisk næsten ikke bevæge sig af frygt for, at der skulle ske noget.

Gennem sit arbejde fik hun tildelt en psykolog, som hjalp hende med lange snakke. Det fungerede rigtig godt MENS sessionerne stod på, men mellem sessionerne overmandede angsten hende igen. Og når der var gået en uges tid, følte hun ikke, at hun kunne trække vejret normalt før næste session.

– Det blev for alvor tydeligt for mig, at jeg led af sygdomsangst under min anden graviditet. Jeg var så bange for at få hjertestop eller miste barnet, at jeg lå stille det meste af graviditeten. Jeg turde nærmest ikke bevæge mig.

Helle havde det sådan i flere år, men så faldt hun over en annonce for et gratis foredrag. Hvad skal der til for at bryde fri af sygdomsangst? hed det. Helle havde set den slags før, men det var lidt anderledes i og med, at det ikke lovede et liv uden angst. Man skal i stedet lære at leve MED angsten, for angst er en naturlig ting. Det kan ikke lade sig gøre at leve et liv 100% fri for angst.

Troede ikke på at forløbet ville virke

Efter at have set foredraget meldte Helle sig til et online forløb hos Line, og det har hun ikke fortrudt. På forløbet fik hun mulighed for at arbejde med sig selv på en helt ny måde. Onlineforløbet Bryd Fri af Sygdomsangst består af video, lydfiler og en arbejdsbog.  

– Helt ærligt så troede jeg ikke på, at det ville virke, men jeg blev blæst bagover af, hvad det kunne. Jeg havde forventet et PowerPoint og lidt snik-snak hist og her. Jeg blev overrasket over at se, at det hele var professionelt og lækkert.

– Det er meget anderledes end de andre terapiformer, jeg har prøvet. Line giver dig viden om mekanismerne bag angsten, så du forstår, hvad der sker i din krop. Og så giver hun redskaber, som du kan bruge for at leve med angsten. Og glemmer jeg noget, kan jeg bare se sessionerne igen eller læse i arbejdsbogen, som jeg fik i forløbet.

Friheden vendte tilbage

I dag styrer angsten ikke længere Helles hverdag. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men er noget, der er kommet løbende. Hun kan stadig få et dyk en gang imellem, men så bruger hun redskaberne og genser videoerne. Nogle gange kan hun høre Lines stemme for sig, der siger: “det er okay at du har det sådan. Fortsæt bare med at tømme opvaskeren stille og roligt”.  

Helle har gennem tiden prøvet flere forskellige behandlingsformer. Både et metakognitivt forløb, gruppeterapi og flere andre ting. Alt sammen har givet hende gode ting – og også mange af de samme ting, som Line gav hende. Problemet var dog, at de andre behandlingsformer spændte for bredt. De henvendte sig både til mennesker med angst, stress, PTSD osv. Så selvom det var godt, var det ikke i stand til at vende hendes angst.

– I forløbet med Line fik jeg det, jeg manglede. Jeg fik reelle facts, og kunne hurtigt begynde at genkende og bryde mine egne mønstre. Line er ikke sådan en, der hævder sig selv eller taler ned til dig. Hun fortæller, at det hedder amygdala og parasympatisk nervesystem. Line holder ikke på værktøjerne. Hun giver dem, så man kan hjælpe sig selv, og det gav mig en ægte følelse af, at hun gerne vil hjælpe.

At forløbet var online, var endnu et plus for Helle. Da angsten stadig styrede hendes liv, kunne hun ikke overskue at møde op et sted og ”være på”.

– Med Bryd Fri kunne jeg se videoerne, når børnene var lagt i seng. Nogle dage orkede jeg ikke at se en session, og så ventede jeg bare til en anden dag. Andre dage havde jeg masser af energi, og så så jeg tre sessioner på én gang.

Lider du også af sygdomsangst? Få hjælp her

Billedet er et modelfoto

Indlægget Helle Madsen led af sygdomsangst – i dag har hun det bedre blev først udgivet på Bryd Fri.

Når du lider af sygdomsangst, så er det let at blive fanget i ubehagelige følelser eller i en ond cirkel, hvor du må tjekke efter igen og igen. Dine følelser snyder dig til at scanne, mærke efter og være opmærksom.

Følelser sidder i den midterste del af din hjerne og kommer til udtryk som fysiske fornemmelser, som du kan mærke i kroppen. Så når du føler noget, ændrer din krop sig fysisk – altså man vil simpelthen kunne måle på dig, når du føler noget bestemt. En følelse kan for eksempel fremkalde mere blodgennemstrømning bestemte steder i kroppen.

Følelser har en handletendens

Følelser er til for at sætte handling i gang, og følelser har en indbygget “handletendens”. Du har med andre ord tendens til at foretage bestemte handlinger, når du føler noget bestemt. Hvis du for eksempel føler dig stresset, fordi du er ved at komme for sent, så vil du have en tendens til at køre for hurtigt, ligesom du vil have tendens til at råbe af din partner, hvis du er vred på hende eller ham.

Det vigtige ord i den sammenhæng er tendens – det er nemlig ikke nødvendigvis sådan, at du ikke kan lade være med at handle – du kan godt overholde fartgrænsen, selvom du er ved at komme for sent. Du trodser trangen til at køre for hurtigt. På samme måde kan du også tale stille, roligt og fattet i en diskussion med din partner, selvom du har allermest lyst til at råbe. Det er med andre ord et valg, du træffer. Du behøver ikke nødvendigvis handle på dine følelser.

Når vi bliver angste, så går det ofte så hurtigt at vi slet ikke opdager, at vi har et valg eller valget føles umuligt at træffe, fordi følelsen er så stærk – men vi har altid et valg. Og det er muligt – skridt for skridt at lære at handle mere hensigtsmæssigt på dine følelserne, så du ikke gang på gang bliver fanget i angsten og ubehaget.

Vil du vide mere om følelser, tanker og mekanismer i sygdomsangst?

Foto af Andrea Piacquadio fra Pexels

Indlægget Vigtigt at vide, hvis du har sygdomsangst: Dine følelser snyder dig (til handling) blev først udgivet på Bryd Fri.

Normale fornemmelser i kroppen f.eks. luft i maven, jag eller stik hist og her, muskelspændinger, der medfører smerte i skulder eller arm, kortvarigt jag i et øre, hovedpine aller andet tolkes måske som tegn på alvorlige fremadskridende fysiske sygdomme såsom kræft, hjertelidelse, sklerose eller en hjernetumor.
​
Du går måske til læge for at blive undersøgt og du falder måske kortvarigt til ro. Roen varer desværre ikke længe før, du finder nye symptomer, der udløser ny angst.
​
Sygdomsangst spænder fra mild forbigående sygdomsangst til svær sygdomsangst, som fylder alt i hverdagen.

​
Hvordan føles det at have sygdomsangst?

Det er meget ubehageligt at være angst for at være alvorligt syg og den konstante fokusering på kropslige symptomer og negative forestillinger om fremtiden, kan være MEGET ødelæggende for din livskvalitet.
​
Når du lider at sygdomsangst, kan frygten for at være syg, styre det meste af din hverdag.

Måske skal du hele tiden ind på nettet og læse om forskellige sygdomme og deres symptomer eller du skal ud på toilettet og mærke efter om et eller andet symptom, du mærker i kroppen er blevet værre eller bedre.

Måske går du ofte til læge eller du frygter at komme til lægen, da du er bange for at blive diagnosticeret med en alvorlig sygdom.
​
Sygdomsangst kan fremkaldes, hvis du hører eller læser om nogen, der er blevet alvorligt syge eller er døde af en speciel sygdom.
Du er blevet skræmt og begynder at lede efter ‘tegn’ i kroppen på, at der er noget galt.

Symptomer på sygdomsangst:

• du overfokuserer på fysiske symptomer.
• du indhenter forsikringer fra læge og andre eksperter om, at du er sund og rask.
• forsikringer fra læge og eksperterne udløser kun forbigående og kortvarig ro.
• du tjekker ofte din krop for fysiske symptomer.
• dine tanker kredser om sygdom

Indlægget Sygdomsangst – Angst for at være alvorligt syg blev først udgivet på Bryd Fri.