BREVKASSE:
Hej Line
Jeg har et spørgsmål, for jeg er startet i arbejde. Men jeg har oplevet at min krop, begynder at reagere på det at jeg skal af sted på arbejde, ca. 2-3 timer jeg skal møde. Jeg føler at kroppen begynder at reagere på den social angstanfald, som kunne komme. Kan du eventuelt fortælle lidt om det. Jeg er flexjobber og arbejder 10 om måneden, i ca 3 timer om dagen. Jeg synes det reaktioner fra kroppen er ubehagelig, da jeg ikke ved hvad den fortælle mig. Jeg kan tage quatapin 10 mg inden jeg på arbejde. Men gør det ikke da jeg ved den gør mig træt.
Lines svar:
Hej
Tak for dit spørgsmål om at være angst før, når du skal på arbejde. Det er meget normalt, og det går under det, som jeg kalder “forventningsangst”. Altså du har en forventning om, at angsten vil komme, og derfor er det angst for angsten, der er på spil.
Jeg vil prøve at give dig nogle gode råd til at slippe af med angsten, som du oplever, inden du skal af sted på arbejde.
Kort sagt handler det rigtig meget om, at du skal lære at give din krop lov til at reagere, når du om morgenen mærker angsten. Du kan nemlig ikke stoppe kroppen i at reagere, hvis den først har besluttet sig for det, men reaktionerne vil mindskes på den lange bane, hvis du bliver bedre til at fortælle din krop, at det ikke er farligt at tage på arbejde. I takt med at kroppen får erfaring for, at der ikke sker noget ved at tage på arbejde, vil angsten bliver mindre og mindre intens.
For at lære din krop det, kan du gøre nogle bestemte ting:
Lær at hjælpe dig selv ind i nuet
Hovedregel nummer et, når du har forventningsangst er at hjælpe dig selv ind i nuet. Det kan du gøre ved at tænke: “hvad er det jeg skal LIGE NU?” F.eks. hvis du skal børste tænder, så skal du lige nu tage tandbørsten, putte tandpasta på og børste tænderne. Hav fokus på det, du er i gang med lige nu.
Ofte når du har forventningsangst, så har man en masse angsttanker om, hvad der kan ske i fremtiden. “Hvad nu hvis jeg får angstanfald på mit job?”, “Hvad nu hvis nogen spørger mig om noget?” eller “Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg skal sige?” Alle mulige fremtidsscenarier, som hjernen prøver at skræmme dig med.
For at forklare, hvorfor det sker, kan det hjælpe at tænke på, at hjernens opgave er at holde dig i live. Når du er angst for noget, er hjernens opfattelse den, at du er i fare, og dens eneste opgave er, at få dig til at blive væk fra det, som du frygter. Det er simpelthen fordi hjernen tænker, at du er i fare så den siger til dig: “bliv væk, bliv hjemme!” Det kan føles som om hver en celle i din krop trækker i dig for at undgå at tage på arbejde.
Og lige dér er det, at du på en blid og tålmodig måde skal fortælle din hjerne: “Nej hjerne, jeg er ikke i livsfare. Vi skal af sted på arbejde. Det er okay, at du reagerer og er skræmt, men vi skal af sted. Så lige nu skal jeg lave morgenmad og spise den. Og nu skal jeg tage min tandbørste og børste tænderne. Nu skal jeg gå ud i min bil og starte motoren ved at sætte nøglen i tændingen. Du holder fokus på her og nu.
Det kan også være en hjælp at bruge sanserne, for de er enormt gode til at få dig tilbage i nuet: “Hvad kan jeg se og høre omkring mig lige nu?”. Tag de par sekunder ekstra til at registrere omgivelserne omkring dig. Tag omgivelserne ind. Høreindtryk, synsindtryk. Vær til stede i nuet. For når de hjerne giver dig fremtidstankerne, og det vil den gøre, så kan du hjælpe den tilbage. Sig til hjernen: “Det er fint nok, at du giver mig den tanke, men lige nu skal jeg det her.
Og den øvelse skal du blive ved med at lave hver morgen.
Sæt tempoet ned
Det andet, du kan gøre, er at være langsom. Når vi bliver angste, har vi en tendens til at speede op, blive stressede og komme i tanke om en masse ting, vi skal have ordnet. Det sker fordi der bliver sendt en masse adrenalin ud i din krop, når du bliver angst, og det speeder kroppen op.
Så vær opmærksom på at sætte farten ned. Ikke til slowmotion, men en lille smule ned. Det kan hjælpe at have en simpel rutine om morgenen, så du sikrer dig, at du ikke stiller for høje krav til dig selv. Tænk over, om der er noget du kan skære fra – noget, som du ikke behøver at nå om morgenen.
Til sidst vil jeg sige lidt om det med, at du oplever din krops reaktioner som meget ubehagelige. Det kan jeg virkelig godt forstå.
En del af heling for angst er, at du bliver fortrolig med kroppens symptomer og fornemmelser. Et godt råd når du mærker de ubehagelige reaktioner, er at give dig selv tid til at mærke, hvad det egentlig er, der helt præcis sker lige nu. Du registrerer måske at dit hjerte hamrer, og du er måske en smule svimmel. Sig dernæst til dig selv: “Det er okay. Det er ubehageligt, men det ikke farligt.”
Når angsten først sætter ind, er der ikke en stopknap. Når den først er sendt af sted i kroppen, så er det eneste, du kan gøre, at deale med at de symptomer og fornemmelser er i din krop. Og det gør det meget nemmere at være i, hvis du tager kærligt af dig selv. For mange hjælper det at tale til sig selv: “Det er angst jeg mærker. Det er okay, at angsten er her. Jeg ville ønske, den ikke var her, men den er her, og nu vil jeg prøve at hjælpe mig selv igennem min morgenrutine, mens den er her.”
Så som opsummering: hav fokus på at være til stede her og nu gennem din morgenrutine. Hjælp dig selv til at slippe fokus på de katastrofetanker, din hjerne sender dig – og vend i stedet tilbage til nuet. Vær langsom, tålmodig og hjælp dig selv gennem følelserne – også selvom det er ubehageligt.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg ved godt, at det er svært, men det er ikke umuligt. Det er noget, vi kan træne os til og blive bedre til.
Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget, ellers spørger du endelig bare igen.
