Kender du det med, at du skal et eller andet nyt, som vækker din angst? Altså den angst som kommer, når vi bevæger os uden for vores komfortzone?

Da jeg besluttede mig for at starte på at holde foredrag, så viste angsten straks sine kløer og forsøgte at få mig til at droppe ideen.


Jeg sad med telefonen i hånden og skulle til at ringe og booke lokaler, da tanken kom til mig:

” Lad vær’ du er ikke parat endnu, vent lidt”

Efterfulgt af en insisterende hjertebanken og svedige håndflader.

Jeg fik øjeblikkeligt lyst til at droppe mit forehavende og jeg stoppede da også op midt i indtastningen af nummeret:

“Måske er det her virkelig en dårlig ide?” Jeg så pludselig alle mulige negative udfald af mit forehavende. Der ville ingen komme til foredraget, jeg ville gå i sort, måske ville det hele blive en pinlig fornøjelse.

Angsten forsøgte insisterende på at tale mig fra det.

Hvorfor?

Nå ja pludselig huskede jeg det, som jeg fortæller mine klienter gang på gang, men som er så svært at holde sig for øje, selv for angstbehandlere, når angsten slår kløerne i.

Angst har et eneste formål og det er at få dig til at overleve. Og angsten kender ikke forskel på reelle farer og indbildte farer, det vil beskytte dig mod alt du frygter.

Derfor siger angsten ALTID: ”Lad vær’ du er ikke parat, vent lidt”

Hvad gør man så?

Løsningen ikke at vente med at handle til at angsten forsvinder. Angsten skal og kan ikke forsvinde.
Angsten er en overlevelsesmekanisme og den tjener dig mange gange godt.

MEN vi kan godt blive enige om, at det ikke er livsfarligt at holde et foredrag.

Hvad er så løsningen?

Så løsningen er, at forstå angstens spil, så du ikke bliver fanget. Så du kan gå videre, selvom den er der.

Det er ikke let og det kræver opmærksomhed og øvelse.

Tre vigtige skridt på vejen

Når du vil forstå angsten og undgå at blive fanget, er der tre ting, du kan gøre.

Øv dig i at blive i stand til at:

1. Identificere, når angsten forsøger at forhindre dig i at gøre ting

2. at kunne rumme og acceptere et vist ubehag

3. At blive ved med at gå, selvom angsten er der. Små skridt tæller også, bare de er i den rigtige retning:-)

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke? Tilmeld nyhedsbrev