Eksponering og responshindring er ifølge forskning uden sammenligning den mest effektive behandlingsform, når det kommer til angst og i endnu højere grad OCD. Men derfor er det selvfølgelig stadig helt naturligt, når du søger angstbehandling, at du stiller spørgsmålstegn ved, om det vil virke for dig. Især fordi eksponering og responshindring betyder, at du skal sætte dig selv i de situationer, du har arbejdet så hårdt for at undgå.
Det korte svar på, om det vil virke for dig, er: Det vil det sandsynligvis. Ser vi på OCD isoleret, viser forskning, at eksponering og responshindring samt medicin er de mest effektive behandlinger for OCD. Faktisk er hele 70% i bedring efter behandling af den ene eller begge. Men som med det meste terapi, får du kun det ud af det, som du er villig til at putte ind. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan eksponering og responshindring fungerer, hvem det hjælper mest, og hvordan du sætter dig selv op til succes. Så i den her artikel vil jeg forklare lidt nærmere, hvad behandlingsformen går ud på.
Hvad er eksponeringsterapi?
Eksponering og responshindring er form for kognitiv adfærdsterapi. I korte træk går det ud på gentagne gange at udsætte sig for tanker, billeder, situationer eller følelser, som trigger angst eller ubehag. Samtidig skal man undgå at engagere sig i den tvangsprægede eller undgående adfærd, man normalt ville ty til for at søge sikkerhed/vished.
I klinikken starter et forløb altid med, at jeg sammen med klienten identificerer deres triggere og rangordner efter sværhedsgrad. Målet er at finde et udgangspunkt, som personen er villig til at prøve – et lille skridt de kan tage, så de føler ubehag, uden at det bliver for meget. Vi begynder med tema, der hverken er det mest foruroligende eller det allermindste, men snarere et sted derimellem, hvor klienten kan være.
Derefter laver vi en øvelse sammen, der giver klienten ubehag – enten ved at forestille sig ting eller virkelige situationer (det kan f.eks. være, at vi rører ved håndtag på et offentligt sted, holder en snegl i hånden). Eksponeringerne bestemmes aldrig af mig alene – det er vigtigt, at klienten går ind i processen frivilligt.
Under eksponeringen er målet, at klienten modstår at give efter for deres tvangshandlinger under øvelserne, ellers kan øvelserne på sigt forstærke OCD’en. Efter hver eksponering vil jeg normalt spørge ind til klientens tilstand: “Hvad var du bange for ville ske? Hvad skete der egentlig?” Ved at være med ubehaget lærer klienten at vænne sig til angsten – og hjernen lærer, at det ikke er farligt at være angst.
Er eksponering og responshindring mere effektiv end samtaleterapi?
I modsætning til traditionel samtaleterapi, som hjælper folk med at få indsigt i deres problemer, fokuserer eksponering og responshindring på det, der holder dem fast: nemlig deres tvangshandlinger. Mange mennesker udfordrer aldrig deres OCD, men eksponering og responshindring giver klienten mulighed for at konfrontere deres angst i små, kontrollerede og frivillige trin.
Samtaleterapi kan være meget nyttigt, men i nogle tilfælde kan det forstærke OCD, fordi terapeuter i kan komme til at opmuntre klienten til at analysere, dvæle ved eller bortforklare tankerne og bekymringerne. Det kommer derfor til at blive en angstforstærkende cirkel i stedet for at man bryder mønstrene, som var hensigten. At konfrontere sin angst gennem eksponering og responshindring kan være skræmmende, men for mange er det den eneste måde at overvinde angst og OCD.
Virker eksponering og responshindring for alle med angst eller OCD?
Eksponering og responshindring er ekstremt effektiv til behandling af OCD, med en succesrate på 65% til 80% hos børn, unge og voksne. Mens alle reagerer forskelligt på terapi, ser de fleste et fald i deres OCD-symptomer inden for 8 til 16 uger; og nogle oplever endda, at deres symptomer forsvinder helt.
Men her er det vigtigt at understrege, at eksponering og responshindring kræver en indsats. Det er hårdt, det er ubehageligt og det er det stik modsatte af, hvad de fleste mennesker med OCD er vant til at gøre (som er at undgå ubehag). Og det løser ikke tingene fra den ene dag til den anden.
Nogle mennesker oplever endda, at deres OCD-symptomer øges, lige når de starter med eksponering og responshindring. Når du tænker over det, giver det god mening, da du ikke er i stand til at gøre de ting, der normalt letter din angst. Men det betyder altså ikke, at det ikke virker. Det tror nogen, hvilket kan få dem til at stoppe behandlingen, før de får gevinst ud af deres indsats.
Skjulte tvangshandlinger kan være årsagen til at terapien ikke virker
Nogle få gange oplever klienter, at eksponeringer ikke bliver nemmere med tiden og beslutter sig for, at eksponeringsterapi ikke er noget for dem. Men graver man lidt i det, vil det ofte vise sig, at skjulte tvangshandlinger eller undgåelse er grunden til, at behandlingen ikke virker. Har du derfor prøvet eksponering og responshindring uden effekt, vil jeg kraftigt opfordre dig til at kontakte en terapeut, som kan hjælpe dig med at identificere den adfærd, der holder dig tilbage fra at få det bedre.
Det er vigtigt kontinuerligt at eksponere og responshindre – også uden for terapisessioner, hvis du går i terapi. Hvis du rører ved et dørhåndtag og modstår håndvask, mens du er sammen med din terapeut, fantastisk! Men hvis du bruger resten af din uge på ikke at røre ved dørhåndtag eller vaske hænder, hver gang du gør det, vil du sandsynligvis ikke nå i mål med behandlingen.
Nogle mennesker med ekstreme og vedvarende OCD-symptomer kan have behov for medicin ud over eksponeringsterapien.
Sådan prøver du forebyggelse af eksponeringsrespons
Eksponering og responshindring er mest effektivt, når du guides og har overblik over din proces og dine fremskridt. Derfor har jeg udviklet foreløbigt to forløb, hvor eksponering og responshindring er den primære behandling. Det ene kursus er målrettet mennesker med sygdomsangst, mens det andet er målrettet OCD.
Er du i tvivl om forløbene kunne være noget for dig? Eller du vil have min hjælp til eksponering og responshindring? Så skriv en SMS til mig, så ringer jeg dig op, så vi kan tage en kort snak. Du kan også sende en besked på WhatsApp, så kan jeg svare med lydbesked.
