Det er meget udbredt for mennesker med sygdomsangst, at angsten ikke udelukkende drejer sig om ens eget helbred. Det er meget almindeligt, at man er bange for om ens kæreste, børn, forældre eller nærmeste venner bliver alvorligt syge. Nogen bekymrer sig stort set lige meget om eget helbred og de nærmeste, men der findes også en del, hvor det udelukkende er de næres helbred bekymringerne går på.
Behandlingen for sygdomsangst er den samme, uanset om det handler om, at du er bange for at du selv eller dine nærmeste er syge. Dit fokus er et andet sted end hos dig selv, men det er nøjagtigt de samme mekanismer, der er i spil.
Hjernen har lavet en fejlkobling mellem eksempelvis et symptom (det kan også være mange andre ting) og fare. Og når angsten først har bidt sig fast, så er det normalt, at angsten breder sig ud, så du bliver overopmærksom på andre mennesker. Det kunne være dine familiemedlemmers vaner.
Det kan f.eks. være, at du mistolker dét, at din datter sover længe en dag som, at der er noget galt med hende, eller pludselig føler du, at din søn ser mere bleg ud, end han plejer.
Hjernen begynder at holde udkig efter det, som den har kategoriseret som farligt for at passe på dig. Det er dens vigtigste funktion at holde dig i live, så den gør som sådan ikke noget forkert ved at advare dig. Men fordi hjernen har lavet den her kobling mellem et symptom, et ord eller lignende og fare, så bliver du nu advaret på et tidspunkt, hvor der slet ikke ér reel fare på færde.
