Jeg er angst for bakterier. Jeg er angst for at sprede sæd videre til andre og gøre en gravid. Jeg er angst for at få HIV. Jeg er angst for legionella bakterier. Jeg tror, at væsker fra mit private sted spreder sig rundt og skader andre. Jeg er angst for at få afføring på mig. Jeg er ekstremt bange for at få madforgiftning. Jeg kan ikke klare tanken om at have snavs på mig. Jeg har en konstant angst for at få klamydia.  Jeg er enormt bange for smitte via andres blod.

Hvis du lider af angst for bakterier, snavs eller kropsvæsker, så kredser dine tanker mere eller mindre konstant om det. OCD får dig til at tro at frygteligt vil ske eller at du umuligt kan udholde følelsen af, at have noget på dig. Måske er du angst for selv at blive syg eller du er angst for at sprede ”noget” videre til andre. 

Du har mange ”overførselstanker” og du holder skarpt øje med alt, du rører eller som kommer i kontakt med steder, du har en fornemmelse af er urent. Det fører ofte til lange kæder af bekymringer, endeløse lister af ting, du skal undgå eller være særligt opmærksom på.

Og for at afbøde ubehaget og angsten, så laver du tvangshandlinger, fx overdreven håndvask, rengøring og du undgår mere og mere. Tvangshandlingerne giver dig en midlertidig fornemmelse af at styre udenom det frygtelige.

Du kan godt med din logik se, at de tanker du har og de tvangshandlinger du udfører, er overdrevne og irrationelle, men du føler dig ude af stand til at stoppe. 

Når du lider af OCD, så bliver du fanget i et mønster af tvangstanker og tvangshandlinger, som det føles umuligt at slippe ud af.

Et eksempel:

Eskild er taget med kammeraterne til en fodboldkamp og skal på toilettet. Han bliver meget mod sin vilje nødt til at bruge det offentlige toilet. Han bliver bombarderet af tvangstanker om bakterier og sygdom.

Angsten ræser derudaf, men han bliver nødt til at gå ind på toilettet.

I et forsøg på at mindske angsten og forhindre smitte, undgår han kontakt med dørhåndtaget, toilettet og håndvasken.

Efter at have brugt badeværelset vasker han sine hænder voldsomt i flere minutter, indtil han “føler sig ren”.

Trods den meget grundige vask kæmper Eskild med tanker om at have fået noget på hænderne og han bliver nødt til at vende tilbage til vasken og vaske endnu en gang. Denne gang vasker han endnu grundigere, helt op til albuerne og han følger nøje med i at han ikke overser eller glemmer et område. Flere gange undervejs bliver han i tvivl og må starter forfra.

Eskild kæmper sig efter 40 minutter tilbage til kammeraterne og undskylder sig med at der var kø på toilettet.

Fælden ved OCD er at jo mere du engagerer dig i tvangstankerne og tvangshandlingerne, jo værre bliver de. Jo mere du vasker og undgår, jo mere vokser frygten. Og jo mere har du brug for at vaske og undgå.

OCD har desværre ikke nogen grænser og kan komme til at fylde så meget at du ikke kan leve livet, som du gerne vil.

Heldigvis kan OCD behandles

OCD forsvinder desværre forsvinder ikke af sig selv, det kræver en aktiv indsats for at skabe de forandringer, der skal til, for at nå ud på den anden side så du ikke længere er plaget af OCD.

Når du har OCD, så ved vi ret meget om, hvad det er er virker, så du får det bedre. Der er massiv forskning på dette område og det peger alt sammen i samme retning: Kognitiv terapi og især den del af kognitiv terapi, som hedder eksponering og responshindrig er det der virker.

Du kan læse mere om eksponering og responshindring her

Få min hjælp til at bryde fri af OCD

_{Foto: Edward Jenner: https://www.pexels.com/photo/woman-washing-her-hands-with-soap-4031825/}

Indlægget Angst for bakterier, snavs og kropsvæsker blev først udgivet på Bryd Fri.

OCD tænder din krops ”alarmberedskab”, dvs. at OCD fejlagtigt tror, at du befinder dig i en livsfarlig situation. 

For at forstå, hvad det er der sker, når kroppen går i alarmberedskab, må du kende til ”amygdala”. Det er to mandelformede strukturer i din hjerne, der har afgørende betydning for, hvordan du har det. Når din amygdala er aktiveret, er du præget af stress, angst og ubehag. Når den er velreguleret, så har du overskud til at være nysgerrig, glad og givende.

Hjernens alarmcentral

Amygdala er din hjernes alarmcentral. Den scanner konstant dine omgivelser for tegn på potentielt farlige ting eller situationer, og hvis amygdala vurderer noget som farligt, så tænder den i løbet af et splitsekund din krops ”alarmberedskab”. Hele dit autonome nervesystem sættes i gang ved at udsende adrenalin, der får dig helt op på dupperne. Du vil med det samme mærke skiftet i din krop som f.eks. hjertebanken, svimmelhed, åndenød, svedige håndflader etc. 

Det er denne ” alarmtilstand”, der gør, at du får det så fysisk dårligt, når du ikke gør, som OCD siger. Det føles forkert og farligt at handle mod din krops alarmberedskab, og alt i dig vil skrige, at du skal gøre, som OCD siger.

Amygdala ”husker” alt, hvad der har med fare at gøre, derfor vil den med det samme slå alarm, når du kommer i kontakt med noget, der trigger din OCD. Amygdala er ret primitiv og kan let indlære eller overindlære at noget ufarligt er farligt.

Indlægget OCD og angst hænger sammen blev først udgivet på Bryd Fri.

Når du scroller igennem feedet på facebook eller et nyhedsmedie, så vil du fra naturens side have tendens til at blive tiltrukket af de mere voldsomme ord og overskrifter. Ord som død, sygdom, død og lignende vil ”poppe frem”, så du automatisk registrerer ordene før andre.

Vores hjernes fornemste opgave er at sørge for, at vi overlever. Så når bestemte ord bliver kategoriseret som vigtige inde i vores hjerner, er det fordi hjernen konstant er på udkig efter trusler, der kan bringe vores sikkerhed i fare. Vores hjerner scanner feedet lynhurtigt for at se, om der er opslag eller artikler, som indeholder voldsomme ord. Og finder den noget, der kan opfattes som en trussel, er den på vagt overfor det, hvilket gør, at du har tendens til at klikke på netop de opslag eller artikler.

Sensationsaviser som BT og Ekstra Bladet udnytter den her tendens til at få flere klik og dermed tjene flere penge på annoncer. Se blot følgende overskrifter, som jeg fandt, mens jeg skrev denne artikel:

Ord som ”syge”, ”chok”, ”blod” og ”alvorligt” er eksempler på ord, som sensationsaviserne bruger rigtig ofte. Ordene tiltrækker os – og dermed giver det flere klik, når journalisterne bruger netop de ord.

Facebooks algoritmer gør det samme

Det samme sker på facebook: når nogen skriver et opslag med voldsomme ord (eller billeder), så vil de opslag blive delt mere og mere, fordi facebooks algoritmer præsenterer os for de ting, som vi er mest interesserede i. Så den primitive del af vores hjerne er altså grunden til, at negative historier, fylder så meget i mediebilledet.

Jeg møder mange, som tror, at det er særligt for dem, at de bliver tiltrukket af de her ord, men det er altså et fællestræk ved os alle.

Det kan sammenlignes med dengang vi boede i naturen, hvor vores hjerner var på vagt overfor slanger og andre vilde dyr. Det er svært at forestille sig, at man ville kunne flytte opmærksomheden fra en slange, som var i nærheden af dig ude i naturen. Din hjerne ville rette fokus fuldt ud på slangen, så du er klar til at gøre, hvad der skal til for at overleve. Det er det samme, der sker i dag, når vi scroller rundt på nettet.

Den store forskel er blot, at her ikke er reel fare på færde, så det er muligt at modarbejde tendensen.

Modarbejd din hjerne og få flere positive nyheder

Hvis man er mere selektiv og lader være med at klikke på det, der umiddelbart virker mere tiltrækkende, kan du modarbejde tendensen. Leder du i stedet efter de positive nyheder og klikker på de opslag og artikler, der bringer glæde, vil du få vist mere positivt indhold og træne din hjerne til at se verden som et mere sikkert sted.

Dog skal du i den forbindelse være opmærksom på ikke at udvikle undgåelsesadfærd.

Mange med angst udvikler undgåelsesadfærd, som er, at du begynder at undgå de bestemte ord eller sætninger fuldstændigt, og det er heller ikke en smart strategi. For når du er opmærksom på at undgå bestemte ord, så fortæller du samtidig din hjerne, at disse ord er farlige, og så skruer hjernen op for alarmberedskabet, og du bliver endnu mere følsom overfor netop de ord.

Det kan være en svær balance, men det kan lade sig gøre at finde den. Det kræver for det første, at du bliver bevidst om, at algoritmerne giver dig mere af det, du klikker på og for det andet, at du giver plads til de følelser, der kommer, når du ser et af de ord, som skræmmer dig. Observer de følelser, der kommer, accepter at de er der – og gå videre i feedet.

Indlægget Derfor tiltrækkes du af voldsomme ord på nettet blev først udgivet på Bryd Fri.

Behandlingen for sygdomsangst er den samme, uanset om det handler om, at du er bange for at du selv eller dine nærmeste er syge. Dit fokus er et andet sted end hos dig selv, men det er nøjagtigt de samme mekanismer, der er i spil.

Hjernen har lavet en fejlkobling mellem eksempelvis et symptom (det kan også være mange andre ting) og fare. Og når angsten først har bidt sig fast, så er det normalt, at angsten breder sig ud, så du bliver overopmærksom på andre mennesker. Det kunne være dine familiemedlemmers vaner.

Det kan f.eks. være, at du mistolker dét, at din datter sover længe en dag som, at der er noget galt med hende, eller pludselig føler du, at din søn ser mere bleg ud, end han plejer.

Hjernen begynder at holde udkig efter det, som den har kategoriseret som farligt for at passe på dig. Det er dens vigtigste funktion at holde dig i live, så den gør som sådan ikke noget forkert ved at advare dig. Men fordi hjernen har lavet den her kobling mellem et symptom, et ord eller lignende og fare, så bliver du nu advaret på et tidspunkt, hvor der slet ikke ér reel fare på færde.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

^{Foto cottonbro fra Pexels}

Indlægget Er du bange for at dine nærmeste er syge? blev først udgivet på Bryd Fri.

Tvivl dukker ofte op som spørgsmål:

”Er det nu det rigtige valg?”,

”Mon jeg har valgt forkert?

“Hvad er den rigtige beslutning?”
“Har jeg overset noget?”
“Hvad nu hvis, det ikke er det rigtige for mig?”
 
Tvivl dukker op i mange af livets forhold. Alt fra de helt store spørgsmål: ”Har jeg valgt den rigtige partner”, ”Er jobbet det rigtige for mig?” til små daglig dags ting; ”Skal jeg vælge den røde eller den blå kjole?”  eller ”Spiste min datter for lidt til aftensmaden?”
 
Tvivl er ubehageligt og frustrerende. Tvivl inviterer til at du begynder at spekulere og gruble. Var det det rigtige jeg gjorde? Skulle jeg have valgt anderledes”, ”Hvad mon konsekvenserne bliver?”  

Tvivl giver indre uro, stress og angst

Når angst og tvivl blandes sammen, så har tvivlen en tendens til at tage overhånd og komme til at fylde alt for meget. Tvivl giver ofte indre uro, stress og angst.

Men hvordan kan du egentlig vide om tvivlen har taget overhånd, det er jo naturligt at overveje sine muligheder og konsekvenserne heraf.  Et tegn på at tvivlen tager overhånd er at din håndtering af tvivlen tager lang tid og alt for ofte skaber mere forvirring end gavn. Du kan også overveje om tvivl lidt for ofte bliver en stopklods og du kommer til at begrænse dig mere end du bryder dig om.

Jeg vil gerne give dig 3 gode råd til at håndtere din tvivl på en mere hensigtsmæssig måde, så i stedet for at forsvinde ind i tvivlstankerne du får mere ro og overskud til at være til stede i nuet.
 
Næste gang du oplever at være i tvivl, så prøv at:

1. Accepter at tvivlen er der. Der er ikke noget i verden, vi kan være 100 % sikre på. Det kan du hjælpe dig selv til ved at tillade følelsen af tvivl at være i kroppen. Se evt. her: Link
2. Begrænse den tid du bruger på at håndtere din tvivl. Giv dig selv et bestemt tidsrum til at tænke over dit dilemma fx 15 minutter. Når tiden er gået, så skal du øve dig i at lade tvivlen være.
3. Tag en beslutning. Accepter at du ikke vil føle dig 100% sikker. Og husk at uanset, hvad du vælger, så vil din beslutning åbne op for ny viden og mulighed for læring. 

Indlægget Tvivl og angst: Tager tvivlen styringen over dig? blev først udgivet på Bryd Fri.

Når du har sygdomsangst så vil angsten ofte kredser omkring noget bestemt fx bestemte symptomer eller en bestemt sygdom. Jeg kalder det at angsten har et tema. Temaet vil ofte veksle over tid.

Måske har du en periode, hvor du fokuserer på summen i dine ben, så afløses den af en periode hvor du bekymrer dig om din mave, så kommer en periode, hvor du synes at dine arme er svage osv. Det kan være at du frygter at du fejler noget bestemt fx mavekræft, sklerose eller en blodprop. Måske oplever du at symptomerne flytter sig alt efter, hvad du er opmærksom på.

I klinikken, så bruger jeg ofte billedet at du bliver fanget i gryden fx kræft-gryden, summer- mine-ben?-gryden osv.

Grunden til, at jeg bruger det her billede af en gryde, er, at når vi er opslugt af vores angst, så kan det godt være ligesom være fanget i en kæmpestor gryde.

Vi ser ikke andet end det, der er nede i gryden: Alle bekymringerne og symptomerne. Vi kan heller ikke se op over kanten, men vi bliver fraværende og ser verden igennem et filter, der er skabt ud fra vores bekymring om sygdom. ”Åh nej, hvad nu hvis, det er rigtigt, det jeg mærker”, ”Hvad gør jeg så?”, ”Mit liv er ødelagt”. Alting kommer til at handle om det tema, som vi frygter.

Sikkerhedsadfærd og tvangshandlinger

Når der er noget, vi frygter, så vil vi naturligvis forsøge at løse det, undgå det eller få det til at forsvinde. Og så sker der, det, at vi udvikler sikkerhedsadfærd eller tvangshandlinger i et forsøg på at løse problemet. Det kunne for eksempel være, at du går på nettet og googler. Eller måske går du til læge eller du spørger din partner: ”Tror du, at jeg fejler noget?”

I starten kan det være at du oplever, at det hjælper dig, og du falder kortvarigt til ro. Din hjerne laver en kobling mellem handlingen og den ro, du fandt. Når hjerne gør det, så vil du næste gang du rammes af tankerne eller angsten, få stærk trang til at gøre det samme. Altså udføre den samme handling igen.

Og så er det at du kan komme til at hænge fast: Du må google igen og igen.  Eller du må tage til lægen igen og igen. Eller du må spørge din partner igen og igen.

Problemet med det er, at handlingerne gør problemet større. Du bliver fanget i det angstforstærkende mønster. Og pludselig er du beskæftiget med bekymringerne og angsten mange timer hver dag.

Sagt på en anden måde, så bliver fanget i gryden – opslugt af tankerne, angsten og ubehaget.

Mit bedste råd: Udsæt handlingerne til senere

Når du opdager at du er fanget i gryden, så beslut, at du udskyder håndteringen af bekymringen til senere på dagen. 

Sig fx til dig selv: ”Jeg skal ikke google nu.”, ”Jeg venter med at tage stilling til om jeg skal ringe til lægen”, ”Jeg spørger ikke min partner, lige nu.”

Tillad at trangen er der, men udsæt handlingerne, så længe du kan. Fx til om eftermiddagen kl 16 eller til på mandag kl., 10.

Når du udsætter handlingerne og ikke reagerer umiddelbart på trangen, vil du samlet set komme til at bruge langt mindre tid på bekymringerne, og du vil opdage, at mange af dem vil forsvinde af sig selv igen. Det er ikke let og det tager tid at lære, men giv ikke op det vil lønne sig på den lange bane.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

Meld dig ind i min facebookgruppe om sygdomsangst eller læs om mit online forløb Bryd Fri af Sygdomsangst.

Foto: PhotoMIX Company fra Pexels

Indlægget Derfor googler mennesker med sygdomsangst og går til lægen igen og igen blev først udgivet på Bryd Fri.

Det kan være, at du på forhånd havde en ide eller en plan over, hvad du gerne ville bruge din dag på, men så blev det ikke sådan. Måske var humøret ikke helt til det. Eller måske dukkede der et eller andet op, som satte gang i bekymringerne. Måske begyndte du at spørge dig selv “Hvorfor har jeg det sådan her? “Er der mon noget galt med mig?” eller “Hvorfor dukker der altid noget op? Og pludselig er den dag, som skulle være god, blevet bekymringstung, angstfyldt og drænende.

Når vores umiddelbare tanker og følelser får lov til at tage styringen over dagens forløb, kan det begrænse vores udsyn. Svære følelser har det nemlig med at med at blokere for muligheder. Vi får tendens til at lukke af og blive meget ensporede i vores tankegang.

Dine tanker og føleser behøver ikke styre dig

Tanker og følelser behøver ikke at styre din dag. Vores følelser og tanker har ikke i sig selv i magten til at styre din dags retning. Det kan bare godt føles sådan.

Det er muligt, at du ikke lader dig begrænse af følelserne og bekymringerne, men i stedet betragter tankerne og følelserne som det, de i virkeligheden er: Midlertidige hændelser i din krop og i dit sind.  

Desværre så lader vi os ofte gribe af det umiddelbare, og så kommer vi faktisk til aktivt at fastholde dem i længere tid.

Når du oplever at du bliver grebet af bekymringer og tanker og du måske får lyst til at aflyse dagens program eller bare trække dig helt ind i dig selv, så kunne du starte med at spørge dig selv:

• Hvilke beslutninger vil jeg blive mest glad for at have truffet i morgen?
• Kunne jeg tillade mig selv at køre på lidt lavere blus, men stadig holde fast i min plan?
• Kunne jeg tage til fødselsdag på trods af negative på trods af negative tanker eller følelser, og stadig lytte til interessante samtaler og måske opleve momenter af hyggeligt samvær?
• Kunne jeg gå en tur i parken på trods af regnen og de negative tanker?
• Kunne jeg spise en god frokost og lytte empatisk til din partner på trods af negative tanker og følelser?

Når du tillader dig selv at have det som du har det, men ikke lader det sætte retningen for dagen, så åbner du op for mulighederne i stedet for at lukke ned. Du åbner op for muligheden for at flytte din opmærksomhed væk fra tankerne og følelserne og ind i nuet. Og din opmærksomhed er den vigtigste nøgle til at genvinde styringen over din dag.

Indlægget Tillader du, at dine tanker og følelser styrer din dag? blev først udgivet på Bryd Fri.

Det medfører ofte, at man bliver overopmærksom på netop disse symptomer, altså man lægger hele tiden mærke til, hvordan hjertet “opfører sig”.

En af de vigtigste metoder til slippe af med dette overfokus er det, som hedder interoceptiv eksponering. Eksponering er det her med at udsætte sig selv for det, som man er angst for, og give en anden respons på det, end man plejer. I det her tilfælde foregår eksponeringen i kroppen, og derforkommer ordet interoceptiv ind i billedet.

Interoception er når vi registrerer en bestemt tilstand inde i os selv (i modsætning til exteroception, som er når vi registrerer tilstande i vores omverden.

Interoceptiv eksponering er altså eksponering i kroppen. Altså man eksponerer på selve de symptomer, som man mærker.

Træn din hjerne til ikke at være angst for hjertebanken

Når det f.eks. gælder hjertebanken, så kunne sådan en øvelse være, at du løber på stedet, så du får hjertebanken og sætter dig ned og bare er til stede med de følelser og tanker, der kommer. Og den øvelse gentager du igen og igen, fordi så vil din hjerne gradvist forstå, at hjertebanken ikke er farligt.

Angstcentret i hjernen har fået fejlindlært, at det er farligt, når hjertet begynder at slå hurtigt. Når først den kobling er lavet i hjernen, så er det naturligt, at man begynder at holde rigtig meget øje med sit hjerte. Og den medfølgende angst er derfor også helt naturlig. Og så har vi balladen, for når du bliver angst, slår hjertet hurtigere, og så hænger du fast i den her onde cirkel, hvor du trigger dig selv igen og igen.

Så derfor er det en rigtig god idé at træne sig til at være med de følelser, der kommer og vise hjernen, at det ikke er farligt. Du giver altså din hjerne en ny erfaring, som på et tidspunkt vil erstatte den gamle, hvis du træner nok.

Angsten kommer i bølger

Det kan hjælpe at se angsten som en bølge, når du begynder at træne:

Angsten starter med, at du bliver trigget og angsten stiger – nogle gange går det hurtigt og andre gange langsommere. I tilfælde hvor hjertet er involveret, går det ofte meget hurtigt. Men efter et stykke tid falder angsten ALTID igen. Det sker helt naturligt, og ofte hurtigere end vi tror. Tricket er derfor at være med de ubehagelige følelser til angsten naturligt daler igen.

Andre eksponeringsøvelser

Hvis det ikke trigger din angst at få pulsen op som beskrevet ovenfor, kan du lave nogle forskellige andre ting, for at se hvad det er, der trigger. Det vigtige er at gøre noget, der genskaber symptomet med vilje, så du kan træne på det. På den måde kan du hurtigere komme på den anden side af angsten.

Det virker sandsynligvis angstprovokerende og for nogen føles det helt umuligt at skulle træne det. Men sandheden er, at når først man kommer i gang og får skaleret ned til en overskuelig øvelse – og træner gang på gang – så kan man i rigtig mange tilfælde overraskende hurtigt ændre sit forhold til det specifikke symptom, som man frygter.

Vil du vide mere om sygdomsangst?

Indlægget Angst for hjertebanken eller dobbeltslag blev først udgivet på Bryd Fri.

Det første, jeg vil råde dig til at gøre, er at være god ved dig selv. Tal venligt og hjælpsomt til dig selv. Giv dig selv lov til at have de følelser, der dukker op. Hvis du bliver trigget af små ting, så sig til dig selv: ”Det er okay. Det er okay, at jeg har det supersvært. Det bliver bedre. Jeg ved ikke hvornår, og det er også okay.”

Giv følelserne plads

Giv dig selv plads til at mærke følelserne. Vores følelser er fysiske fornemmelser i kroppen. Vores følelser vil rigtig gerne have lov til at blive følt. Så det vil sige, at når en følelse dukker op – også de ubehagelige og svære følelser – så giv plads til dem i kroppen. Mærk dem. Mærk hvordan følelsen mærkes, og sig til følelsen: ”Det er okay, at du er her følelse”. Du kan sige det højt eller inde i hovedet. ”Det er okay, at det er sådan her lige nu. Støt dig selv igennem den svære periode.

I svære perioder har vi en tendens til at gøre det modsatte. Vi kommer til at være hårde ved os selv. Vi kommer til at skælde os selv ud. Vi kommer til at sætte kravene til os selv op. Vi kommer til at tale nedværdigende eller opgivende til os selv.

Sæt alt ind på at støtte dig selv

Så sæt alt ind på at støtte dig selv gennem den svære periode. Mærk følelserne og anerkend, at de er der. Og når du først begynder at tillade følelserne at være der, vil det også være lettere at være en del af det, der foregår omkring dig. Du vil blive i stand til at fokusere på andre ting, og måske vælger du at læse en bog, bage nogle kager, arbejde koncentreret eller hvad du nu ellers ville gøre, hvis du ikke var i en svær periode.

Tilladelse er et nøgleord

Når du vil hele fra angst – uanset om det er sygdomsangst, panikangst, socialfobi eller andre typer angst – er tilladelse et vigtigt nøgleord. Jo mere du tillader dig selv at mærke og føle, jo mere vil angsten og de ubehagelige følelser dæmpe sig. Jo mere du går i kamp mod dine følelser og ønsker dem væk og prøver at tvinge dem væk eller lave dem om, jo mere har de tendens til at fylde og jo hyppigere dukker de op.

Jeg håber, at denne artikel vil gøre en forskel for dig, så du kan nyde alle de gode ting i stedet for angst i julen. Skriv endelig til mig, hvis du har feedback eller ideer til andre artikler.

Vil du have hjælp til at håndtere din sygdomsangst?

Foto credit: Candis Hidalgo 

Indlægget Angst i julen – sådan tackler du de svære følelser blev først udgivet på Bryd Fri.

Som ung og studerende kæmpede hun med næb og kløer for at gøre ”det man skal”. Og hun kom også igennem det på trods af, at hendes krop havde meget svært ved følge med. Hun tog forskellig medicin og smertestillende i årevis, men så blev hun gravid.

Under graviditeten kunne hun ikke længere tage medicin. Og for første gang i mange år, begyndte hun at kunne mærke sig selv og kroppens signaler. Det gjorde, at alle symptomer blussede op, og hun blev sygemeldt med stress. Og efter endt barsel fik hun et mere skånsomt job med færre timer og mindre ansvar.

Stress eller sygdomsangst?

Da hun blev gravid med andet barn, blev det dog tydeligt for Helle, at stress ikke var årsagen til symptomerne. Hun blev mere og mere angst. Angst for at miste barnet. Angst for selv at få hjertestop, så børnene skulle vokse op uden en mor. I de sidste måneder af barslen turde hun faktisk næsten ikke bevæge sig af frygt for, at der skulle ske noget.

Gennem sit arbejde fik hun tildelt en psykolog, som hjalp hende med lange snakke. Det fungerede rigtig godt MENS sessionerne stod på, men mellem sessionerne overmandede angsten hende igen. Og når der var gået en uges tid, følte hun ikke, at hun kunne trække vejret normalt før næste session.

– Det blev for alvor tydeligt for mig, at jeg led af sygdomsangst under min anden graviditet. Jeg var så bange for at få hjertestop eller miste barnet, at jeg lå stille det meste af graviditeten. Jeg turde nærmest ikke bevæge mig.

Helle havde det sådan i flere år, men så faldt hun over en annonce for et gratis foredrag. Hvad skal der til for at bryde fri af sygdomsangst? hed det. Helle havde set den slags før, men det var lidt anderledes i og med, at det ikke lovede et liv uden angst. Man skal i stedet lære at leve MED angsten, for angst er en naturlig ting. Det kan ikke lade sig gøre at leve et liv 100% fri for angst.

Troede ikke på at forløbet ville virke

Efter at have set foredraget meldte Helle sig til et online forløb hos Line, og det har hun ikke fortrudt. På forløbet fik hun mulighed for at arbejde med sig selv på en helt ny måde. Onlineforløbet Bryd Fri af Sygdomsangst består af video, lydfiler og en arbejdsbog.  

– Helt ærligt så troede jeg ikke på, at det ville virke, men jeg blev blæst bagover af, hvad det kunne. Jeg havde forventet et PowerPoint og lidt snik-snak hist og her. Jeg blev overrasket over at se, at det hele var professionelt og lækkert.

– Det er meget anderledes end de andre terapiformer, jeg har prøvet. Line giver dig viden om mekanismerne bag angsten, så du forstår, hvad der sker i din krop. Og så giver hun redskaber, som du kan bruge for at leve med angsten. Og glemmer jeg noget, kan jeg bare se sessionerne igen eller læse i arbejdsbogen, som jeg fik i forløbet.

Friheden vendte tilbage

I dag styrer angsten ikke længere Helles hverdag. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men er noget, der er kommet løbende. Hun kan stadig få et dyk en gang imellem, men så bruger hun redskaberne og genser videoerne. Nogle gange kan hun høre Lines stemme for sig, der siger: “det er okay at du har det sådan. Fortsæt bare med at tømme opvaskeren stille og roligt”.  

Helle har gennem tiden prøvet flere forskellige behandlingsformer. Både et metakognitivt forløb, gruppeterapi og flere andre ting. Alt sammen har givet hende gode ting – og også mange af de samme ting, som Line gav hende. Problemet var dog, at de andre behandlingsformer spændte for bredt. De henvendte sig både til mennesker med angst, stress, PTSD osv. Så selvom det var godt, var det ikke i stand til at vende hendes angst.

– I forløbet med Line fik jeg det, jeg manglede. Jeg fik reelle facts, og kunne hurtigt begynde at genkende og bryde mine egne mønstre. Line er ikke sådan en, der hævder sig selv eller taler ned til dig. Hun fortæller, at det hedder amygdala og parasympatisk nervesystem. Line holder ikke på værktøjerne. Hun giver dem, så man kan hjælpe sig selv, og det gav mig en ægte følelse af, at hun gerne vil hjælpe.

At forløbet var online, var endnu et plus for Helle. Da angsten stadig styrede hendes liv, kunne hun ikke overskue at møde op et sted og ”være på”.

– Med Bryd Fri kunne jeg se videoerne, når børnene var lagt i seng. Nogle dage orkede jeg ikke at se en session, og så ventede jeg bare til en anden dag. Andre dage havde jeg masser af energi, og så så jeg tre sessioner på én gang.

Lider du også af sygdomsangst? Få hjælp her

Billedet er et modelfoto

Indlægget Helle Madsen led af sygdomsangst – i dag har hun det bedre blev først udgivet på Bryd Fri.