OCD og angst hænger sammen. Du kan du sikkert genkende, at du en stor del af din vågne tid er bekymret og angst, men det kan også være andre følelser, der er fremtrædende. Det kan f.eks. være afsky, tvivl, skyld, jalousi eller et voldsomt udefinerbart ubehag.
OCD tænder din krops ”alarmberedskab”, dvs. at OCD fejlagtigt tror, at du befinder dig i en livsfarlig situation.
For at forstå, hvad det er der sker, når kroppen går i alarmberedskab, må du kende til ”amygdala”. Det er to mandelformede strukturer i din hjerne, der har afgørende betydning for, hvordan du har det. Når din amygdala er aktiveret, er du præget af stress, angst og ubehag. Når den er velreguleret, så har du overskud til at være nysgerrig, glad og givende.
Hjernens alarmcentral
Amygdala er din hjernes alarmcentral. Den scanner konstant dine omgivelser for tegn på potentielt farlige ting eller situationer, og hvis amygdala vurderer noget som farligt, så tænder den i løbet af et splitsekund din krops ”alarmberedskab”. Hele dit autonome nervesystem sættes i gang ved at udsende adrenalin, der får dig helt op på dupperne. Du vil med det samme mærke skiftet i din krop som f.eks. hjertebanken, svimmelhed, åndenød, svedige håndflader etc.
Det er denne ” alarmtilstand”, der gør, at du får det så fysisk dårligt, når du ikke gør, som OCD siger. Det føles forkert og farligt at handle mod din krops alarmberedskab, og alt i dig vil skrige, at du skal gøre, som OCD siger.
Amygdala ”husker” alt, hvad der har med fare at gøre, derfor vil den med det samme slå alarm, når du kommer i kontakt med noget, der trigger din OCD. Amygdala er ret primitiv og kan let indlære eller overindlære at noget ufarligt er farligt.
